Hvis du bruger mange timer om ugen ved dit hjørneskrivebord, er det meget vigtigt at sidde komfortabelt. Dårlige siddestillinger kan føre til ubehagelige rygproblemer, som kan være ganske svære at komme til livs, hvis de først er opstået. Få dig en god kontorstol og undgå validerende gener i fremtiden. Her får du blandt andet 6 tips til at vælge den rette stol til dit hjørneskrivebord.

Hvad er en god siddestilling?

Hvad en god siddestilling egentlig er defineret som, varierer faktisk en del. Du kan have nogle særlige behov, som kræver, at du sidder på en helt bestemt måde. Det gyldne nøgleord i det fleste tilfælde er variation! Du skal så vidt muligt forsøge at sidde på forskellige (gode) måder, så du ikke altid ender med præcis den samme stilling. Hav dog altid fokus på at få god støtte i ryggen, så du kan sidde nogenlunde ret uden at synke sammen.

Tit og ofte har vi tendens til at placere os i sofaen eller sengen, fordi det i momentet virker behageligt og hyggeligt, men øv dig på at placere dig ved at bord i stedet. Med en god kontorstol til dit skrivebord, vil du hurtigt opleve mirakler for din ryg og krop, dermed også hele dit velvære i dagligdagen. Du er desuden som regel også langt mere produktiv, hvis du sidder ved et bord.

Vælg den rette kontorstol

Når du skal til at investere i en god kontorstol, er der en del overvejelser, som du bør gøre dig inden selve købet. Her er der både tale om typen, farver, materialer, funktioner og meget mere. Det kan være svært, da der er et kæmpe udvalg. I det følgende får du gode tips og tricks til at vælge den helt rette stol for dig og dine behov i hverdagen.

1. Vælg en ergonomisk kontorstol

En ergonomisk kontorstol er skabt med præcis det formål at få dig til at sidde allermest optimalt, når du sidder ved dit hjørneskrivebord. Du bruger højst sandsynligt mange timer her, eller kunne i hvert fald godt tænke dig det, og derfor er det virkelig vigtigt, at du sidder godt og ikke belaster din krop unødvendigt. Mange af os oplever typisk smerter i nakke, skuldre og lænd, hvis vi bruger meget tid siddende.

Dette kan i høj grad afhjælpes med en god kontorstol. Med en ergonomisk kontorstol får du en masse funktioner, som er med til at give dig en god siddestilling. Ryglænet og sædets udformning skaber de bedste vilkår, mens funktioner som vippefunktionen er med til at give dig muligheden for at indstille stolen til netop dine behov.

2. Vælg det rigtige materiale og farve

Der er både fordele og ulemper ved alle materialer. Du må derfor gøre op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig. De fleste kontorstole er enten lavet af et stof eller af læder. For langt det fleste er der her også tale om et måske mere æstetisk valg. Husk blot på, at læder er knap så sjovt at sidde i, når vi rammer de varme sommermåneder.

Hertil bør også overveje farven på din nye kontorstol. Den skal gerne gøre dig i godt humør samt give dig lyst til at bruge mange timer i den. Og så skal den naturligvis passe til resten af dit kontor! Mange kontorstole kommer i ret neutrale farver såsom sort, hvis og grå, men du kan også sagtens få en ny kontorstol i lidt mere spraglede farver.

3. Armlæn eller ej?

Langt de fleste kontorstole har indbyggede armlæn, og det er der altså en rigtig god grund til. Når du skal finde din optimale siddestilling, er det vigtigt at få en god støtte til underarmene for at belaste dine skuldre mindst muligt. Du skal dog ligeledes også kunne sidde med strakte arme til fx din computer på hjørneskrivebordet.

Hvis du derimod skal hvile dine arme på selve bordet, kan det oftest komme til at gå ud over din ergonomiske siddestilling, og du ender derfor med at kunne få gener i ryg og nakke. Hvis du af en eller anden årsag ikke ønsker armlæn, kan du naturligvis også få en kontorstol uden armlæn.

4. Overvej om du skal have en mere alternativ stol

Selvom langt de fleste er ret glade for den helt klassiske ergonomiske kontorstol med ryglæn, armlæn, vippefunktion osv., findes der også andre lidt mere alternative stole, som måske vil være gode for netop dig. Du kan eksempelvis tage et kig på den såkaldte sadelstol, hvor der hverken er ryglæn eller armlæn.

Denne type stol er begyndt at blive populær, da den tvinger dig til at sidde ret og oprejst. Denne type stol er især rigtig god for lænden, så hvis du kæmper med smerter i lænden, er dette måske den helt perfekte stol for dig. Det er dog virkelig en smagssag.

5. Kontorstol med eller uden hjul?

Som så mange af de forrige punkter er en kontorstol med hjul ligeledes en smagssag. Hvis du sidder ved et hjørneskrivebord, hvor du kan finde på at skifte bordplads ofte, vil du med garanti blive glad for at have hjul på din stol. For andre kan det også blive frustrerende, hvis man kommer til at bevæge stolen hele tiden.

Her må du først og fremmest gøre op med dig selv, hvilke behov du egentlig har. Husk dog på, at mange hjul på kontorstole også kan låses. I så fald er det måske bedre blot at have muligheden for at benytte hjulene end slet ikke at have dem.

6. Prøv kontorstolen først

Det sidste og måske mest vigtige tip til dig, der skal have en ny kontorstol, er at prøve stolen først. Først når du sidder i stolen, vil du kunne mærke, om den passer godt til dig. Her kan du også få lov til at lege med alle de funktioner, som kontorstolen eventuelt har indbygget.

Så prøv her at se, om du kan finde en god stilling, som du vil kunne bruge i fremtiden, når du får stolen med hjem til kontoret. Hvis du kigger på din nye kontorstol online, vil du ofte opleve, at mange virksomheder har showrooms, hvor du vil kunne prøve stolen. Du kan selvfølgelig også altid returnere den, hvis nu stolen ikke helt falder i din smag alligevel.

Similar Posts